Smagspanel
Vejen ind går via smagspanelet
Passionen for vin er en væsentlig del af Østjysk Vinforsynings DNA. Derfor er det også lagt i hænderne på en god håndfuld medarbejdere at stå for udvælgelsen til sortimentet, når de mødes i det interne smagspanel. Skal en vin vælges, er det afgørende, at både drue og område skinner klart igennem.
Vi har vores egen stil og er i bund og grund ikke interesserede i andres scores og anerkendelser (eller mangel på samme) af en vin. Det fortæller Thomas Sivholm – en af de tre ejere – og del af det interne smagspanel. Han fortsætter:
Enighed i smagspanelet
”Når en ny vin skal ind i sortimentet, skal der være enstemmighed i smagspanelet. Vi er meget selektive i vores vurdering og går altid ind og ser på om den vin, vi smager, er bedre og billigere end det, vi har i forvejen. Det er nok i gennemsnit 1 ud af 20 vine, vi smager, der kommer med i sortimentet. Samtidig ser vi meget på økologi og logistik. Vi ser gerne vine er så bæredygtige som muligt at transportere.”
Attraktiv leverandør
Østjysk Vinforsyning modtager mange vine til smagning både fra nuværende og potentielle leverandører. ”Vi er stolte af at være anerkendte som en attraktiv leverandør, som mange gerne vil levere vin igennem” siger Thomas. ”Når vi mødes i smagspanelet, smager vi typisk mellem 25 og 30 vine, og vi har få gange været oppe på omkring 100. Vi er fire faste deltagere og inddrager oftest flere medarbejdere alt efter, hvad vi skal smage på.”
Letgenkendeligt sortiment
”For os er det afgørende, at vores sortiment er rent og noget vi kan stå inde for på alle niveauer. Vi vælger derfor altid vine ud fra noget, vi kan se os selv (og dermed vores kunder) i. Og vi går altid efter at drue og område skal stå helt skarpt, når vi smager en vin. Det ved vi, vores kunder sætter stor pris på.”